RESTAURANT STALDEN-TJENERGAARDEN

Tjenergaarden´s historie går tilbage til år 1900. På stedet opførte en husmand, som på datiden blev kaldt Niels Tjener, en lille gård, som lå meget langt ude på landet. Gården blev af den lokale befolkning kaldt ”Tjenergaarden” – opkaldt efter ejeren Niels Tjener.

Han boede ganske isoleret herude. Gården nedbrændte i 1967.
På det tidspunkt var der ingen faste forbindelser til Bogø. Først i 1943 blev der etableret en dæmning fra Møn og i 1985 blev der fast broforbindelse til den ganske lille ø Farø og herfra en dæmning til Bogø.

Efter branden blev gården genopført og drevet som landbrug af Kirsten´s forældre, indtil den blev overtaget af Kirsten og Klaus Wilkki, som etablerede en lille Cafe med Bed & Breakfast i de tidligere staldbygninger under navnet ”Cafe Stalden”

Stedet blev hurtigt et meget populært spisested og fra at være alene om driften var der ansat professionelle kokke og et personale på 14 personer.

Værtsparret, der var fuldt engagereret i den daglige drift, fulgte med udviklingen og fandt tiden moden til, at udvide forretningen yderligere og førte navnet tilbage til det oprindelige:

”Restauration STALDEN. Tjenergaarden”

Restauranten bød på et varieret menukort i høj kvalitet og satsede på gode individuelle oplevelser til alle gæster og selskaber ligesom der blev leveret selskabsmenuer og mad ud af huset.
Endvidere var der indrettet konferencelokale med alle faciliteter på 1. sal, hvor der var mulighed for separat, at afholde møde.

Den nyeste udvidelse var Orkidé terrassen med den skønneste udsigt til vandet, som kunne anvendes hele året.

Restauration STALDEN blev lukket d. 14.december 2022.

Kirsten og Klaus Wilkki.

Blomsterriet STALDEN
Tjenergaarden
Hougårdsbanke 5
4793 Bogø

Tlf. +45 24 67 77 05
E-mail: wilkki@mail.dk